Skip to main content

Årets gang

Traditioner og festlige lejligheder

Årets gang i bofællesskabet

På Drejerbanken følger vi årets gang med aktiviteter, som både store og små kan deltage i. Derudover er der de spontane aktiviteter, fester og fornøjelser som samling omkring bål og snobrød, skattejagt m.m. Seks gange om året har vi desuden en øl-klub, der intiverer til øl-smagning.

  • I februar til fastelavn slår vi katten af tønden og klæder os ud.
  • Til påske maler vi påskeæg og klipper gækkebreve.
  • I juni tager vi på ø-tur, hvor der planlægges en tur til en af de fynske øer.
  • Sankthans aften holder vi sammen med Skalbjergs øvrige borgere med bål, fællessang og taler.
  • Den årlige sommerfest holder vi i august, når skolen er startet igen.
  • Oktober måned er en populær måned med vores Store Æblemostdag, hvor der plukkes æbler og produceres æblemost til både fællesfrysere og til privaten.
  • I efterårsferien er der Vaffeldag, hvor vi hygger os med kreativt arbejde og spiser vafler.
  • Sidst i oktober fejrer vi Halloween, hvor en uhyggelig børneflok banker på og råber slik eller ballade. Vi skærer græskar ud, sætter lys i dem og stiller dem rundt omkring på Drejerbanken - det giver en fantastisk (u)hyggelig stemning.
  • Julen skydes i gang i slutning af november, hvor vi klipper julehjerter og laver julepynt.
  • Nytårsaften slutter vi året med fest i fælleshuset, for de bofæller der ønsker at fejre nytårets komme i bofællesskabet

Vidste du at...

Drejerbanken består at 20 huse, heraf 10 er ejerhuse og 10 lejerhuse, som administreres af Vissenbjerg Sogns Boligforening.

Selvom der er stor forskel på, hvordan man tager ejerskab over sin bolig, er der i det daglige ingen forskel. Alle indgår på lige fod i fællesskabet.

Fastelavn - en af de faste traditioner

Bål i haven kan noget

Havearbejde en forårsdag

Årets første bålmad med sol og hygge