Skip to main content

Historien

Etableret i 1978

Sådan startede ideen til bofællesskabet i 1974

Idéen til et bofællesskab blev undfanget af en gruppe mennesker i 1974, og de tog initiativet til indkaldelse af første møde på Badstuen i Odense i efteråret 1974.

Mødet førte til dannelse af foreningen “Alternativ Boligform – Fyn”, hvis formål skulle være at virke som støtteorganisation og koordinator for folk, der ønsker at virke for opførelse af lokalsamfund, hvor fællesskabet mellem beboerne er af afgørende betydning, og hvor udformningen og driften af boliger og tilknyttede fællesanlæg og institutioner sker efter direkte demokratiske principper.

Det var et ønske fra medlemmerne, at et kommende bofællesskab skulle ligge i en afstand på maks. 20 km fra Odense, og der blev taget kontakt til Odense Kommune og alle omegns kommuner.

Vissenbjerg Kommune kunne tilbyde den mest attraktive beliggenhed, og den lokale boligforening var meget interesseret i at samarbejde med foreningen om opførelse af et bofællesskab, da det fra starten var tanken, at der skulle være boliger for både ejere og lejere.

Arkitektfirmaet “Tegnestuen Aarhus” blev valgt til at planlægge og tegne husene, og der startede et arbejde med efterfølgende mange møder i 1975 mellem de kommende beboer og arkitekterne med at udforme husene og beliggenhed således, at der kunne udformes et skitseprojekt for fremsendelse til boligministeriet og de kommunale myndigheder.

I 1978 var det nyt og kontroversielt